KINESISK MUSIKKULTUR
Vivi Kjær:
Kinesisk Musik -En kulturhistorisk
introduktion
Bog+ CD
126 sider, CD 60 minutter
Pris: 295 kr.
Forfatterforlaget Attika 2003
ISBN 877528-477-4
Af Henrik Strube
For danskere må kinesisk musik siges at høre til i den smalle ende af musikkulturen, men i takt med at interessen for kinesisk kultur øges, blandt andet fordi mange danskere besøger Kina og i de senere år har haft lejlighed til at overvære kinesiske kulturelle arrangementer i Danmark, har flere og flere ønsket at få en større indsigt i den kinesiske kultur.
Vivi Kjær, der er cand.phil. i kinesisk kunst og kultur, bidrager med bogen "Kinesisk Musik -En kulturhistorisk Introduktion" netop ud fra den kulturhistoriske vinkel til, på en levende og let tilgængelig måde, at indføre læseren ikke alene i denne fremmedartede musik, men også i kinesisk historie og kultur
.
"Sindet vækkes gennem Poesien, dannes gennem Ceremonierne og fuldkommengøres gennem Musikken". (Kongzi, 557 -479 f. Kr.).
Således indleder Vivi Kjær sin bog med det citat, der var med til at inspirere hende til at studere kinesisk musik og dens instrumenter ud fra en kulturhistorisk synsvinkel.
Bogen er opdelt i fem hovedafsnit, som ud over en historisk oversigt har beskrivelse af toner, skalaer og notation, musikinstrumenter, musikkens grundlæggende træk og genrer samt komponister. Endvidere er der et tillæg om kongfutsianisme og daoisme, to filosofiske retninger, som er et væsentligt element i den kinesiske musikkultur.
Bogen kan læses som en sammenhængende beretning om denne kultur. Men de enkelte afsnit kan også læses alene, hvis man vil fordybe sig i et tema og finde inspiration til yderligere studier i emnet. Eller bogen kan benyttes som håndbog i forbindelse med fx opførelse af en kinesisk opera, eller når man blot lytter til kinesisk musik.
En kulturhistorisk rejse I det første afsnit, som er bogens største og efter min mening det mest interessante, har forfatteren med henblik på den musikalske kulturhistoriske udvikling opdelt de kinesiske tidsperioder i fire hovedafsnit: oldtiden, som går fra 1523 f.Kr. til 207 f.Kr., middelalderen fra 206 f.Kr. til 907 e.Kr., nutiden fra 1911 ti l 1949 og nyere tid, perioden efter 1949.
Af denne historiske gennemgang fremgår det, at musikken i den tidligste historie ikke kun har spillet en rolle som underholdning, men også har haft stor betydning i forfædreceremonierne. Det er ud fra disse ceremonier og ritualer, at den kongfutsianske filosofi blev grundlagt. Som så mange andre bøger, der beskæftiger sig med 4000-5000 års kinesisk historie, er der også her lavet en tidstavle for de forskellige dynastier for at give et bedre overblik.
I afsnittet om toner, skalaer og notationvi ldetværegodtmed noget node-og skalakendskab, et afsnit, som nok er for den mere musikfagligt orienterede læser, men afsnittet giver et indblik i, hvordan den kinesiske musik har rødder i kinesisk kosmologi.
Musikinstrumenter På tidspunkt fandtes der ca. 300 forskellige instrumenter i Kina, i dag findes der knap så mange, da en del af instrumenterne var varianter, men den dag i dag findes der instrumenter med aner 3500 år tilbage. I bogen er der vist 51 variationer af strengeinstrumentet pipaens udvikling gennem 1000 år. Bogensafsnit om musikinstrumenter giver en grundig gennemgang af 23 instrumenter, som er opdelt i fire kategorier, bambus, metal, silke og sten, som oprindelig kan føres tilbage til trigrammerne og yang-yin-principperne i den kinesiske mytologi.
Et rigtigt indtryk af kinesisk musikfår man bedst ved at lytte til den. Derfor er bogen forsynet med en CD, der Iydmæssigt giver 19 eksempler på den historiske musik, på de enkelte instrumenter samt på de forskellige genrer. Et interessant eksempel er, at en britisk diplomat bragte en af sangene, Moli hua {Jasminen), med til England. Den blev senere opdaget af komponisten Giacomo Puccini, der blev så begejstret for den, at han benyttede den i sin opera Turandot, hvor den høres i kormusikken. På CDen kan man høre begge versioner.
Bogener rigt illustreret ifarveog sort/hvid og giver en overskuelig indføring i den traditionelle kinesiske musiks historie og æstetik. Da æstetik handler om "det skønne" og den nydelse, som musik kan give, kan bogen anbefales til alle, der ønsker en større indsigt i kinesisk kultur.
PS. Forlaget skriver, at bogen er den første i sin art udgivet på dansk. Det skal nok passe, når det gælder kinesisk musik som helhed, men det bør retfærdigvisnævnes, at Alette Scavenius, der er mag.art. i teatervidenskab, i 1986 udgav bogen "Pærehavens Frugter", der er en kulturhistorisk beskrivelse af Peking Operaen og indeholder en smallere del af den kinesiske musiks historie end Vivi Kjærs bog giver.