Shaolins kampteknikker bredte sig til hele Kina under Ming-dynastiet (1368–1644).

Under det efterfølgende Qing-dynasti (1644-1911) var Kina under fremmed herredømme, nemlig af Manchuriet. Wushu blev  nu forbudt, da manchurerne var bange for, at de oprindelige etniske Han-kinesere ville vælte dynastiet, hvis de fik lov til at praktisere kampkunsten. Det lykkedes manchuerne i 1647 at ødelægge klostret og næsten få udryddet munkene. De få Shaolin-munke, der overlevede, flygtede til det sydlige Kina, så langt væk fra Beijing som muligt, og Shaolin munkene var tvunget til at udøve deres træning i hemmelige grupper og selskaber. Her kunne de udøve deres kampsport og samtidig udbrede deres Shaolin- kungfu i det sydlige Kina. Det lykkedes omkring år 1800 at få genopbygget klostret.
Der er i dag over 300 våbenløse selvforsvars-stilarter I Kina. Mange af disse stilarter hævdes at nedstamme fra Shaolin-klostret. Bl.a. var det også i denne periode, at den i dag kendte tai-chi og mange andre former for wushu blev skabt, Shaolin-kungfu spredte sig fra det sydlige Kina ud over hele Sydøstasien og derfra videre til resten af verden.
Efter at dynastiernes herredømme var endt i 1911 fulgte en række op- og nedture for både kungfu-udøvelsen og for Shaolin-klostret og dets munke.
I 1922 var en tidligere officer fra hæren blevet klosterforstander i Shaolin klostret. Han fik tiltrukket et stort antal munke og nye disciple til klosteret, hvor de var med til at bekæmpe de bander, der var i området.
Under kulturrevolutionen 1966–1969, hvor rødgardisterne (de unge ultrarevolutionære) gik amok og foretog grove overgreb, blev mange klostre ødelagt og munkene anholdt eller sendt på „genopdragelse“ blandt bønder på landet eller i arbejdslejre. Undervisningen af kungfu blev forbudt i Kina indtil 1980erne. Mange af de klostre, der blev lukket eller ødelagt under Kulturrevolutionen, er sat i stand og er også åbne for besøgende.

Kungfu en industri

Munken Shi Yongxin kom til Shaolin-klosteret i 1981. Da var klosteret ret forfaldent. Shi Yongxin blev i 1987 klosterforstander (abbed), fem år efter at en berømt kungfu-skuespiller, Jet Li, med sin internationalt anerkendte filmdebut i 1979, „The Shaolin Temple“, var med til at forny kungfu-genren og sætte Shaolin-klostret på verdenskortet.
Klosterforstanderen Shi benyttede den opmærksomhed, filmen havde skabt, til at fremme Shaolin-klostrets omdømme. Klostret blev i 1980’erne gennemgribende restaureret, og Shi siges have ønsket at lave en Shaolin-kultur og en uddannelse, „som folk ønsker at studere”.
I dag er der flere Shaolin-universiteter over hele Kina, blandt andet de to berømte Qinghua Universitet og Beijing Universitet. Shaolin-kungfu er blevet et obligatorisk fag på flere skoler, hvor eleverne bliver trænet i de forskellige kampdiscipliner. Shi Yong-xin har fortsat sine kulturelle udvekslinger med det internationale samfund. Således har han købt tolv kvadratkilometer jord i Australien, hvor han vil bygge et Shaolin-kulturcenter for krigskunst. Dette center skal opføres efter traditionel kinesisk byggemetode. Shi Yongxin ønsker også at udvide Shaolin-klostret med mere jord, hvor der kan bygges.

Turisme og oplevelses-økonomi

Kulturens verden oplever en stærk kommerciel udvikling i disse år. Det hænger sammen med, at samfundet som helhed i stigende grad efterspørger oplevelser og begivenheder. Vi er blevet storforbrugere af kultur og underholdning, og vi bruger i dag langt flere penge end tidligere på at købe oplevelser som rejser, koncert- og biografforestillinger og museumsbesøg. Kultur, underholdning og sport er blevet nogle af de hurtigst voksende brancher i den vestlige verden, og  Kina er også kommet med på den bølge. Dette forretningsbegreb kaldes for „oplevelsesøkonomi“, og det er her, slaget om fremtidens økonomi  vil blive udkæmpet. I oplevelsesøkonomien ser virksomheder sig selv som leverandører af oplevelser, der inddrager forbrugeren.
Klosterforstander Shi Yongxin nøjes ikke med at meditere over chanbuddhismen (zen). Han har også mediteret en hel del på turisme, kultur, kunst og underholdning, image og branding. Shaolin-klostret er allerede nu godt etableret i underholdnings-industrien. Shaolin-klostret i Dengfeng havde i 2006 med over 1,5 millioner besøgende en entreindtægt på over 100 millioner yuan (ca. 73 mill. kr.). Klostret tager ofte på verdensturne med store Shaolin-kungfu show. De også har været i Danmark nogle  gange.
Ifølge den britiske avis The Guardian vil Shi Yongxin finder nye områ-der, der kan øge klostrets indtægter. Det er især mulighederne for at gå på tværs af medier og platforme, der kan skabe nye forretningsområder. Således er Shaoli-klostret ud over undervisning, opvisninger, turisme og merchandise engageret i film- og tv produktion. Shi lavede i 1996 Shaolins webside, som var den første institutionelle hjemmeside i Kina.
Shi har også planer om et internationalt tv-show, „Kungfu Idol“, der bygger på konceptet i de populære tv-show Pop Idol og Pop Star. Planerne er, at der skal være en audition for den kommende kungfu-stjerne, hvor tusinder af unge mennesker vil blive inviteret til at vise et dommerpanel deres bedste kungfu-øvelser.
De optrædende Shaolin-munke er godt nok iført de traditionelle kung -fu-dragter, og de er dygtige kungfu- kæmpere, men munkene anses ikke for at være de „originale” Shaolin- munke, for den åndelige side af deres disciplin er nu faktisk fraværende. Der er stadigvæk „originale” Shaolin-munke i Kina, men de holder en lav profil og er ikke at finde ved Shaolin.
Alligevel er det gamle Shaolin kloster centrum for pilgrimsfærd for kampsportentusiaster, et godt sted at få lødige kungfu-lektioner og et populært turistmål.

Kritik af kommercialisering

Shi Yongxin siger, at en international kampagne er den bedste måde til at bevare og holde klostrets kultur i live
og bevare forståelsen af denne specielle kultur. 
Shi Yongxins kommercialisering af klosteret har udløst kritik af, at klosteret er blevet mere et kommercielt foretagende end et åndeligt center for meditation. Til det siger Shi Yongxin:  „Jeg er ikke bekymret for, at der skal komme for mange turister. Vores liv har før været meget barsk. Munkene har også altid haft forskellige opgaver at udføre. Nogle koncentrerer sig om meditation, andre om at studere og andre igen om at hverve nye munke. Det betyder, at ikke alle behøver at følge den samme vej. Der er dem, der ønsker at være ledere, og det er helt o.k.“.