|
PANDAEN – KINAS VENSKABSAMBASSADØR
NU EN DEL AF VERDENS NATURARV |
Lagt ind den 6.juli 2008
side 1 af 7 |
Den store panda, en stærkt truet dyreart, er uløseligt knyttet til Kina. En stor del af de omkring 1600 pandaer, der har overlevet tidernes ugunst, holder til i Sichuanprovinsen i Kina. Her har de deres egne naturreservater, som FNs kulturorganisation i 2006 har opført på listen over Verdens Naturarv. Pandaens historie går langt tilbage, og det kære dyr kan bryste sig af at spille en rolle i storpolitik. |
Af Henrik Strube
Vi kender alle denne dejlige bamse med det runde, hvide ansigt, de sorte ører og sorte aftegninger omkring øjnene, der giver den et både sørgmodigt og venligt ansigt. Vi ser den i børneværelser, hvor mange børn over hele verden finder tryghed ved at holde en plys-pandabjørn i deres arme. Overalt ser man den store panda, som udsmykning på legetøj og mange andre forbrugerprodukter, den indgår i børneeventyr, tegneserier og tegnefilm.
I Kina bruger tusinder af kinesiske virksomheder pandaen som navn og logo på næsten enhver slags af forbrugerprodukter, og som legetøj, krammedyr og mekaniske udformninger, samt bogmærker, papirklip, postkort, julepynt i papir og silke til det udenlandske marked. Selvfølgelig også som dekorerede spisepinde og ikke mindst frimærker, som er overordentligt populære både hos det kinesiske postvæsen og det kinesiske folk.
Kort sagt – kineserne kan ikke komme uden om billedet af pandaen, hvor de end ser hen bliver de hver eneste dag mindet om dette sjældne og legendariske dyr. Der findes to arter pandaer, den lille røde panda og den store panda, eller kæmpe pandaen, som den også kaldes. Men det er den store panda, der tegner sig på vores nethinde, når navnet panda nævnes. |
 |
 |
Selvom det kun er få, der har set pandaen i naturen eller i zoologiske haver, er den kendt over hele verden som en mild og tillidsfuld bamse, der ser overordentlig kluntet ud, men samtidig virker både rolig og naiv.
Pandaer fotograferet i fangenskab ses sædvanligvis liggende afslappet på en tyk gren eller siddende med en ludende holdning op imod et bur eller imod et træ. Den ser ud, som om den netop var vågnet op fra en lille blund, eller at den stadig var ved at fordøje et større måltid. |
 |
Symbol på fred og venskab
Pandaen ligger dybt forankret i kinesernes bevidsthed. Længe før resten af verden kendte til dens eksistens, havde den i Kina ry for at være et fredfyldt, men stærkt dyr og blev derfor opfattet som symbol på venskab og fred. I Kinas historiske tid blev der under en krig brugt et billede af en panda på et flag som tegn på, at man vil le indstille kampen, slutte fred, holde våbenhvile eller overgive sig.
Pandaen bliver i vores tid også brugt som symbol på fred og venskab.
Således har Verdensnaturfonden (WWF) siden sin stiftelse i 1961 haft pandaen som symbol på kampen for at værne om den truede natur overalt på Jorden.
OL i Beijing i 2008 har pandaensom en af de fem maskotter, der repræsenterer den sorte ring i de fem olympiske ringe. Jingjing, som panda-maskotten hedder, har en hovedpynt, bestående af lotusblade. Den er inspireret af porcelænsmaleri er fra Song-dynastiet (960–1234) og symboliserer den frodige vegetation og det fredelige forhold imellem mennesket og naturen. Jingjing præsenteres som charmerende, godtroende og optimistisk og er for øvrigt også maskot for vægtløfterne, da den er kendt for at være stærk. |
| fortsættes næste side (2) |
|
|
|