Diplomatiets Panda
Pandaen har gennem tiderne været brugt af Kina som gave til udenlandske forbindelser. Under Tang-dynastiet gav kejserinde Wu Zetian (624–705) et par pandaer til den japanske kejser som symbol på venskab og fred.
I nyere tid bruger den kinesiske regering også pandaer som „venskabskurerer”.
I 1972 fik pandaen sit verdensgennembrud som diplomat, da USA's præsident Richard Nixon besøgte Kina. Formand Mao havde en enestående gave til sin amerikanske gæst, nemlig to pandaer kaldet for Hsing- Hsing og Ling-Ling. De kom med Nixon tilbage til USA i præsidentens fly, Air Force One, og opnåede en popularitet ud over alle grænser hos amerikanerne. Omkring 75.000 besøgte Hsing-Hsing og Ling-Ling på deres første dag i Washingtons Nationale Zoologiske Have, og det første år var der 1,1 mio. besøgende. Syv år efter at Mao havde givet panda-gaven som tegn på at, at Kina ønskede et mere forsonligt forhold til USA, blev der i 1979 oprettet diplomatisk forbindelse mellem USA og Kina, 30 år efter oprettelsen af Folkerepublikken Kina.
I 1974 var en britisk delegation i Beijing, ledet af premierminister Edward Heath. Han ville også gerne have et par pandaer med hjem til London Zoo. Men kineserne var nu begyndt at spille kostbare, for de øjnede muligheden for, at den populære panda kunne bruges til at opnå politiske fordele. Det lykkedes dog Heath i sidste øjeblik, og efter møjsommelige forhandlinger, at få sendt et par til London. |
 |
Da flere zoologiske haver verden over var interesseret i at få pandaer, begyndte regeringen i Beijing at begrænse eksporten af det populære dyr, og de zoologiske haver, der fik lov til at få et par, kunne kun leje dem på en langtidskontrakt, hvor lejen var 1,2 mio. USD per år. Kineserne forsikrede, at lejeindtægterne skulle gå til forskning og bevarelse af pandaen. Ifølge de kinesiske myndigheder er alle pandaer kinesiske, således er alle pandaer i verdens zoologiske haver udlånt af den kinesiske stat.
Selv om pandaen er et stort trækplaster og skaffer et betydeligt antal besøgende til de zoologiske haver, er det en bekostelig affære at have dyrene. Men der hører ikke så lidt prestige i at have dem.
Det seneste diplomatiske udspil er, at Beijing i maj 2005, hvor en delegation fra Taiwans oppositionsparti Guomindang besøgte regeringen Beijing, fik tilbudt et par pandaer som en venskabelig gestus. Taiwans præsident, Cohen Shui-bian, betegnede gaven som en trojansk hest, der skulle nedbryde taiwanernes modstand mod Beijings ét-Kina politik – at Taiwan er en provins i Folkerepublikken og ikke en selvstændig stat. Så i april 2006 sagde Taiwan nej tak med den begrundelse, at man „under de nuværende forhold“ ikke kunne give pandaerne den fornødne pasning og pleje.
Kineserne havde været så u-diplomatiske (eller udspekulerede?), at de havde kaldt de to pandaer for Tuantuan og Yuanyuan, hvilket ledte tanken hen på det kinesiske ord tuanyuan, der betyder genforening.
I følge en meningsmåling syntes taiwanerne dog, at det er en god idé med pandaerne. Mere end 70 pct. Er stemt for at acceptere gaven. Følelserne for pandaen er så stærke hos kineserne, både på Taiwan og på fastlandet, at det kan være svært for Taiwans regering at blive ved med at afvise gaven. Om den kan være med til at opbløde forholdet til Taiwan, som det skete med USA, vil fremtiden vise. Så det store spørgsmål er, om pandaen får lov til at bane vej for et „ét-Kina”-system? |