KINA KULTUR
Forside Filosofi og religion Historie Kultur og kunst Natur og geografi Samfund Danmark - Kina
  Kina-portal     Emneoversigt Om Søg






Artiklens afsnit

Den kinesiske civilisations vugge

”Kinas moder” og ”Kinas sorg”

Floden tæmmes

Den Gule Flods forløb

Flodens vandmangel

KINAS MODER – KINAS SORG
DEN GULE FLOD, KINESISK CIVILISATIONS VUGGE

fortsat fra side 1           ”Kinas moder” og ”Kinas sorg”

Lagt ind den 5.okt 2008
side 2 af 5

 ”Kinas moder” og ”Kinas sorg”
Kinas floder og kanaler har altid været vigtige i Kinas historie. Det, som binder det store rige sammen, er de to store flodsystemer. De er pulsårerne i Kinas liv.
  Floderne har i årtusinder spillet en central rolle for det kinesiske bosættelsesmønster og udvikling.

Den Gule Flod og dens netværk af bifloder spiller en afgørende rolle som transportveje og vandforsyning, der sørger for, at jorden bliver frugtbart, floderne bruges til overrisling af marker, til fiskeri og meget andet.
Men Kinas floder har også bevirket store naturkatastrofer. Gang på gang har floderne oversvømmet huse og dyrket jord. Den Gule Flod har givet liv, men har også skabt frygt og sorg, hvad der har givet floden tilnavnene „Kinas moder” og „Kinas sorg”.

Den Gule Flod har kostet medført mange lidelser, i de sidste 3500 år er den gået over sine bredder mere end 1500 gange. Den har kostet mange millioner menneskeliv og drevet endnu flere på flugt.
I 1887 oversvømmede floden store dele af den nordkinesiske slette, hvad der kostede mellem 900.000 og to mio. mennesker livet. I 1931 gik den Gule Flod igen over sine bredder og forårsagede en af de største katastrofer nogensinde. Et areal på 88,000
kvadratkilometer (dobbelt så stortsom Danmark) blev oversvømmet.
Mellem 1 mio. og 3,7 mio. omkom, og over 80 mio. blev hjemløse.

I 1938 gennembrød tropper under Chiang Kai-shek digerne for at standse de fremrykkende japanske tropper med det resultat, at mellem 500.000 og 900.000 kinesere døde.
Den Gule Flod har både været set som en velsignelse (på grund af løss, som er et næringsrigt mudder) og som en plage. Det sidste hænger sammen med, at floden har været svær at tæmme.
I historisk tid har den ændret leje mindst fem gange, og den har gennembrudt digerne
mere end 1500 gange. I 1194 overtog Den Gule Flod Huai-fl odens udløb i Det Gule Hav. Her blev den i 700 år og spærrede Huai med sit mudder.
I 1855 ændrede floden løb igen, og i 1897 fandt den sit nuværende leje, hvor den udmunder gennem Jinan-provinsen i Shandong provinsen.

fortsættes side 3