Den Gule Flods forløb
Den Gule Flod er med sine 5464 km en af verdens længste, kun overgået
af Nilen, Amazonfloden og Yangtze.
Den Gule Flod kan opdeles i tre sektioner: Det øvre forløb, hvor floden
har sit udspring på det tibetanske højland i Qinghai-provinsen, det
mellemste forløb, hvor floden fortsætter gennem ørken og løss slette, i Gansu, Ningxia, Indre Mongoli og Shanxi-provinserne, og det nedre forløb, hvor floden løber i det nedre lavland og gennem Henan, Hebei og Shandong-provinserne for at afslutte
sit forløb i Bo Hai bugten.

Det øvre forløb
Den Gule Flod har sit udspring i 4500 meters højde på det tibetanske højland i provinsen Qinghai. Mange andre af Asiens store floder har for øvrigt deres udspring i dette område.
Fra bjergene i dette område flyder gletsjere og smeltet sne hen over højsletten og samler sig i en større kilde.
Kilden flyder mod øst og krydser et barsk og øde område og bliver til en lille flod, der vokser sig større, mens den vrider og snor sig gennem højslettens snævre klippefyldte dale.
Floden forbliver lavvandet og hurtigtflydende og har et gennemsnitligt fald på 1,9 meter per kilometer og udvider sig efterhånden som bifloder støder til.
Ca. 1167 km fra udspringet forlader floden det tibetanske højland og strømmer videre mod nordøst ud på det fladere højland i 600– 1500 meters højde ved hovedstaden
Lanzhou i provinsen Gansu.

Den mellemste forløb
Fra højlandet i Qinghai løber floden videre mod nord i den sydlige del af Gansu provinsen , og ind på det nordvestlige plateau, der ligger fra 930 til 2170 m.o.h. hvor den bugter sig gennem dybe slugter og forsætter ind i Ningxia regionen og videre
nordpå gennem tørre ørkenområder og stepper i Det Indre Mongoli, her slår floden et stort sving og ved byen Baotou og flyder tilbage mod syd hvor den har skåret dybe kløfter mellem løss-bjergene, hvor den danner provinsgrænse mellem Shaanxi
og Shanxi ned til Henan provinsen, hvor den efter næsten 2900 km i det mellemste forløb drejer mod øst og ind på den nordkinesiske lavland ved byen Luoyang.

Klimaet på det nordvestlige plateau er koldt og tørt. Der er ekstremt kolde vintre, og den ustabile nedbør betyder, at der er en endeløs kamp med at bygge kanaler og dæmninger for at kontrollere vandet fra floden.
For næsten alle mennesker, der bor i det nordlige Kina, er livet hårdt. Ikke kun fordi landbrugsarbejdet skal gøres i hånden, men også på grund af klimaet. De afgrøder, der kan dyrkes her langs floden, er bomuld, hirse, durra (en kornart), sojabønner, hvede og byg. Desuden er der urtehaver og frugtplantager.
I dette område er befolkningen specielt afhængige af Den Gule Flod, da de ellers ville
mangle drikkevand og vand til markerne.
I sommersæsonen dyrker folkene hvede, ferskener og meloner, men også gule marker med solsikker strækker sig langs fl oden.
Det meste af området i flodens mellemste forløb dækket af sand og løss. Det er her floden får sin gule farve fra sandklitterne og de store mængder løss (en jordtype bestående af fint ler, som er blæst ind fra Gobiørknen i nordvest). Selve løss-laget
kan være over 50 meter tykt, nogle steder helt op til 155 meter. I disse løss-områder har Den Gule Flod skåret dybe slugter, hvor floden har ført enorme mængder af løss, der er blevet aflejret længere nede af flodens forløb, med sig helt ud i Det Gule
Hav, som også har fået navn fra aflejringen af det gule løss. At løss-jorden
så let eroderes bevirker, at flodlejet bliver ustabilt både i det mellemste forløb, hvor erossionen er størst, og på lavlandet, hvor løssen bliver aflejret.