Det nedre forløb
Den Gule flod drejer nu mod øst og ind på det nordkinesiske lavland ved byen Luoyang, der var hovedstad for ni dynastier.
Det nordkinesiske lavland mellem det førnævnte løssplateau og Det Gule Hav, er det egentlige Kinas største lavlandsareal.
Den Gule Flod løber nu langsommere og er blevet bredere, den har ført enorme
mængder af sedimenter med sig fra løssplateauet. Dette materiale aflejres
langs fl odens bund på den nederste del af dens løb, hvilket har gjort det nødvendigt at inddæmme den. Det har så til gengæld betydet, at fl oden flyder højt hævet over det
omgivende landskab, hvad der øger faren for oversvømmelser.

Flodens vandmangel

Ifølge miljøorganisationen Greenpeace har den tibetanske højslette inden for de sidste 30 år mistet 17 pct. af sine gletsjere, og isens smeltehastighed er nu ti gange hurtigere, end den har været i de foregående 300 år. Den Gule flod er truet på flere
områder. Den globale opvarmning har betydet, at gletsjerne på den tibetanske
højslette smelter væk og gletsjerne bliver mindre år efter år. Det betyder, at kilden til Den Gule Flod tørrer ud, og at floden nu ikke længere er i stand til at nå havet hele tiden.
Den Gule Flod har været under stigende pres igennem flere årtier. Den løb tør for første gang i 1972, og siden 1985 har den ikke været i stand til at nå havet i perioder næsten hvert år.
En undersøgelse fra Verdensbanken indikerer, at Kina overpumper de tre flodbækkener i nord med 37 mia. tons – Hai-floden, som løber gennem Beijing og Tianjin, Den Gule Flod og Huai-floden lige syd for Den Gule Flod.

Med 1000 tons vand per ton korn ville dette kunne producere 37 millioner tons korn, nok til at brødføde 111 millioner kinesere.
Mellem år 2000 og 2010, forudsiger Verdensbanken, vil Kinas byers forbrug stige fra 50 mia. kubikmeter til 80 mia., en vækst på 60 procent, mens landets indbyggertal vil stige med 90 millioner. Samtidig vil industriens vandforbrug stige fra 127 mia.
kubikmeter til 206 mia., en stigning på 62 procent. Flere hundrede byer må ud på landet for at dække deres fremtidige vandbehov.

I regionen omkring Beijing har denne forandring været undervejs siden 1994, da
bønderne blev forment adgang til de reservoirer, der leverer vand til byen.
Som Kina forsøger at ffremskynde den økonomiske udvikling i den øvre
ende af Den Gule Flods bækken, får nye industrier opstrøms fortrinsret til vand. Og eftersom mere vand bruges opstrøms, er der mindre, der når bønderne nedstrøms.

I de allerseneste år har Den Gule Flod ikke alene ikke nået havet i dele af året, men
har til tider ikke engang været i stand til at nå Shandong, den sidste provins den gennemløber på vejen til havet.
Dæmninger bliver bygget over floder til overrisling for at lave elektricitet og for at levere vand til byer og industri.
Ingeniører plejer at sige, at dæmninger til elektricitetsformål ikke tager vand fra floden, kun vandets energi, men dette er ikke helt sandt, eftersom reservoirer forøger fordampningen.
Det årlige tab af vand i tørre og halvtørre områder, hvor fordampningen er stor, er typisk svarende til ti procent af reservoirets opmagasinerings kapacitet. Manglende
vandrensning (i form af forurening af floder fra husholdning, fabrikker samt anvendelse af overrislingsmetoder og til drikkevand) har i de senere år ...???

Bønderne i Shandong har traditionelt fået halvdelen af deres overrislingsvand
fra Den Gule Flod og halvdelen fra brønde. Nu mister de vand fra begge kilder, eftersom gennemløbet i floden svinder og overpumpning udtømmer vandårerne.
Tabet af overrislingsvand i en provins, der producerer en femtedel af Kinas majs og en
syvendedel af dets hvede, er en væsentlig del af forklaringen på, at Kinas kornproduktion er faldende. Som leverandør af korn er Shandong vigtigere for Kina end Iowa og Kansas tilsammen er for USA.
Skønt der ikke er noget verdensomspændende system til måling af afledningen
af overrislingsvand til byer og industri, er tendensen klar nok.
Langsomt, men sikkert suger byerne vand fra landbruget, samtidigt med at verdens bønder forsøger at brødføde 70 millioner mennesker mere hvert år.

                                                                                                                      HS