|
Kinas store kejserkanal
et 2500 år gammelt mesterværk
fortsat fra side 2
|
Lagt ind den 5.juli 2008
side 3 af 4 |
Dynastierne og Kanalen
Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår bygningen af kanalen blev begyndt, da der fra ældre tid var lavet flere korte strækninger med nord–sydgående kanaler. Man regner dog med, at den ældste del af Den Store Kanal kan dateres tilbage til det 5. århundrede f.v.t. under Forårs- og Efterårsperioden, hvor det tidligere Zhou-rige er gået i opløsning og Kina i realiteten består af ca.150 selvstændige delstater.
En af delstaterne var Wu, der i slutningen af Forårs- og Efterårsperioden regeredes af kong Fu Chai (495–473 f.v.t.). Wu-staten var i konstant strid med den vestlige nabostat Chu og de andre nordlige stater. Wu-folket var en søfarernation og havde foretaget mange togter nordpå ad søvejen og ind ad sejlbare floder. For at kunne besejre de nordlige stater var det ikke tilstrækkeligt kun at bruge søvejen. Kongen beordrede derfor i år 486 f.v.t., at der skulle laves en kanal mellem Yangtze og byen Huaiyin, hvorfra der via Huai-floden var mulighed for videre transport af soldaterne. Kongen kunne derefter få transporteret sine tropper og forsyninger op nordpå og angribe de nordlige stater fra landsiden. Den nye kanal blev kaldt Han Gou-kanalen og var for efterfølgende dynastier en central del af Den Store Kanal.
En væsentlig udbygning af kanalen fandt først sted under det kortvarige Sui-dynasti, der regerede 589–618. Efter adskillige århundreders krig, borgerkrig og folkevandringer fra den nordlige til den sydlige del var Kina forarmet, og dæmningerog kanaler var gået i forfald.
I år 581 lykkedes det generalen Sui Wen at tage magten i det nordlige Kina, og senere fik han også det sydlige Kina underlagt riget. Desuden kom vasalstaterne Tibet og Vietnam under kejserstyret. Nu var hele riget igen samlet under én hersker, som kaldte sit dynasti for Sui. Dynastiet havde kun to kejsere, grundlæggeren Sui Wen Di, der i 604 blev myrdet, formentlig af sin søn, og efterfølgeren Sui Yang Di.
Sui-kejserne gik i gang med ved hjælp af en stor militær styrke at genrejse landets økonomi og administration og genindføre et bureaukratisk centralstyre og skattesystem. Sui-kejserne tog straks fat på store bygningsarbejder. Den Store Mur blev efter flere års forfald istandsat og udbygget. Men kejsernes største bedrift lå på vandbygningens område. |
|
Sui-kejsernes store kanalprojekt
Før Sui Yang Di kom til magten, havde hans far bygget den første del af den store kanal Guangtong på 191 km. Den gik fra Changan til Tong-passet, hvor Wei-floden går over i Den Gule Flod.
Sui Yang Di forbandt og udvidede floder og kanalsystemer med nye kanalsektioner og skabte derved forbindelse fra nord til syd mellem Kinasto mægtige floder, Den Gule Flod og Yangtze, der begge flyder i vest–østlig retning. I perioden 607–610 blev der med Tongji-kanalen lavet en sydøstlig kanal, der forbandt Luoyang med Yangzhou ved Den Store Kanal og videre sydpå over Yangtze til Hangzhou.
Denne del af kanalen forblev hovedforsyningsvejen under både Tang-dynastiet og det tidlige Sun-dynasti. Allerede året efter, i 611, begyndteYang Di på et nyt kanalprojekt, Yongji-kanalen, der også havde sit udgangspunkt i Luoyang, men gik nordøst over langs Den Gule Flod, der på det tidspunkt havde et nordligere forløb. Kanalen blev videreført helt op til omkring Tianjin-og Beijing-området.
Tongji-kanalen, der via Den Store Kanal forbandt byen Hangzhou og hovedstaden Changan gjorde det muligt at forsyne hovedstaden med Sydkinas store forråd af korn, ris og silke, som strømmede ind i de kejserlige skatkamre.
Bygningen af disse vandveje var umådeligt dyr og medførte ufattelige lidelser for de millioner, der var udkommanderet til at udføre arbejdet. Man anslår, at tre mio. døde af hårdt arbejde og sult i de seks år, kanalbyggeriet stod på.
Da det var færdigt, ville kejser Yang Di og kejserinde Xiao Hou på en besigtigelsestur. De gik ombord på hver deres fartøj, en fireetagers dragebåd, hvor der var bygget paladsagtige gemakker.
Kejser Sui Yang Di gik i krig mod naborigerne i nord, syd og vest og brugte også en stor del af hæren til at føre krig mod Korea, som han ønskede indlemmet i det kinesiske rige. Den Store Kanal var her en vigtig transportvej, der skulle forsyne den nordlige del af riget med soldater og proviant fra de kejserlige kornkamre.
Sui Yang Dis hensynsløse levevis og krigsførelse blev finansieret ved at hæve skatterne kraftigt og tvangsudskrive bønderne som soldater og arbejdere.
Som så mange gange før i kinesisk historie gjorde kineserne oprør mod kejseren som protest mod umenneskelig behandling, han udsatte dem for. Illoyaliteten begyndte at brede sig hos de undertrykte borgere og bønder, og også militæret og embedsmændene gjorde oprør. Kejseren måtte flygte, og flugten skete ad den kanal, han selv havde anlagt, til det sydlige Kina, hvor han blev snigmyrdet i år 618.
Under de følgende dynastier fortsattes arbejdet med at udvide Den Store Kanal. Under Tang-dynastiet – Kinas guldalder – videreførte de første kejsere de anlægsprojekter, Sui-dynastiet havde begyndt. Den Store Kanal blev forlænget nordpå, således at forsyningerne kunne transporteres mere direkte mod nord. |
|
| fortsættes side 4 |
|
| |
|
|
|